- Ligesom sidste år er det med glæde og stolthed, at vi i 2013 kan præsentere et rigtigt godt regnskabsresultat, nemlig et overskud på 539.000 efter skat eller 85.000 bedre end sidste år, siger Poul Kofod. Det skriver Bornholms Tidende.
Han mener, at der skal være overskud i butikken, hvis man skal overleve.
- Det er de penge, vi vil bruge til modernisering og opdatering af butikken. Forretninger, der ikke tjener penge, kan ikke overleve, pointerede formanden. De gode tal kan bl.a. skyldes, at lønomkostningerne er faldet med ca. 200.000 kr., og at omsætningen blev øget med knap en halv mio. kr.